Uge 10 - 2009

To blev til tre! Der er kommet en ny dreng fra CRO, som skal bo i drengehuset og arbejde på farmen. Han hedder Waswa og kender Jimmi og Simfka i forvejen, så han er hurtigt faldet til. Hans engelsk er meget sparsomt, så samtaler bliver det ikke til så meget af, men heldigvis er smil ens på alle sprog.

Det omfattende skilteprojekt er ved at være afslutttet. Alle skiltene er malet , så nu er det så kun de sidste af stolperne til skiltene, der mangler en sjat hvid maling, før skiltene kan komme op på deres rette plads.

Så bliver der gravet stubbe op!!!!

 Så er der for alvor kommet gang i arbejdet nede i dalen, hvor det nyindkøbte land ligger. Det har resulteret i, at ugen har budt på masser af energikrævende, sveddryppende arbejde, der tiltider har set lidt uoverskueligt ud. Men som Pontiano siger, så tager vi bare lidt hver dag J.  Det nye markområde har vi givet navnet: Faustin-Landet, fordi Faustin (farmmedarbejder) konstant går dernede og arbejder- også når vi andre er gået hjem, fordi energien er brugt. Man må tage hatten af for ham! Drængravningen er til ende og nu står den på træfældning, stubbeopgravning, slaching og sammenrivning samt sprøjtning. Det blev, mandag, onsdag, torsdag og fredag formiddag brugt på.

Tirsdag regnede det, så Simon og Jacob forbedrede overdækningen til de små kyllinger med lidt mere plastik, så nu håber vi at det bedre kan holde liv i de nye kyllinger. Derefter gik de igang med den helt store oprydning på loftet over grisestalden, men ikke alene. De fik lidt hjælp af en rotte, hvilket ikke blev værdsat. Der var en masse affald, der skulle brændes af og de blev helt som små drenge i nærheden af bålet.

Sara startede dagen med at hjælpe John med at flytte grise. Først skulle de lige noteres, og så var det bare om at finde et ben at holde fast i, og så ellers transportere dem i udstrækt arm hen til deres nye bås. Bagefter blev der choppet elefantgræs sammen med Simfka. Uha det kunne smerte i skuldrene. Eftermiddagen gik med at hjælpe til i restaurant Hallelujas suppekøkken. Det har de to gange om ugen og der kommer ca. 50 børn og gamle, der stort set lever på sultegrænsen. Bagefter fik hun sig en lang snak med Rodgers, Pontianos kone, og så bl.a.  hvordan hendes kunstige hår var sat fast på hendes eget hår. Hernede er det helt normalt at have en kunstig hårpragt.

Om aftene kom Simfka, Jimmi og Waswa på besøg. Der blev spist, hvorefter Jimmi og Waswa hver fik et viskestykke og Simfka lavede en kage, som han så gerne ville. Den blev et hit og blev serveret med en dansJ. Uno blev igen aftenens hovedatraktion. Inden fik Waswa dog lidt tøj, da han stort set ikke havde andet end det han havde på, da ham kom. Han blev rigtig glad og konkluderede selv: ”Smart Boy”

Simfka bager kage

Efter at vi alle 4 havde arbejdet i Faustinlandet hele onsdag formiddag holdt vi fri om eftermiddagen. Vi kørte sammen med Rodgers ud til hendes forældre, for at shoppe. Sammen med en flok kvinder laver Rodgers mor nemlig kurve i alle mulige former og størrelser samt smykker af perler og parpir på bedste afrikansk maner. Så der blev købt rigeligt ind af souveniers og endda lavet særbestillinger. Rodgers mor var så glad for at få gang i biksen, så vi fik et kæmpe græskar i gave. Det er blevet omsat til græskasuppe og –boller samt en græskartærte, som vist må gentages, så vi kan give den til Rodgers mor som tak.

Torsdag formiddag var den kun Simon og Jacob der skulle ned på Faustins land og arbejde hårdt. Rødderne var så genstridige at Simon ødelagde tre hakker, hvilket er personlig rekord. Eftermiddagen brugte de på at gøre det lidt varmere for grisene.

 Sara fik langt om længe lov at komme over i resturanten. Det blev mest til rengøring, hvilket hun håber kan opgraderes til madlavning. Det kræver dog lidt tilvendning, for der var så meget røg i køkkenet at hun ikke kunne være derinde.

Inde på CRO fik Anne Marie selskab af to svenske drenge, der også skal være i praktik der. Børnene blev ved med at spørge Anne Marie om, hvem der var hendes mand. De har længe gerne villet se giraffen. Dette var vist et vink med en vognstang til at mandag må blive dagen.

Nedbrydning i svinstalden

Efter at have været i Faustin Landet fredag formiddag, gik Simon og Jacob igang med at lave rod i grissestaldene. Det havde heldigvis et formål. To af de små stier blev slået sammen, så drengene blev dækket af murstøv. Nogle af søerne blev flyttet og det skabte lidt kaos i den nye sostald. Ornerne åbnede alle lågerne i stierne, så alle søerne løb sammen i en stor pærevælling. Det gav lige lidt sorteringsarbejde, som faldt heldigt ud og roen var igen skabt.

Anne Marie hjalp Simfka med at choppe elefantgræsstiklinger og over middag udarbejdede hun et spørgeskema, som Pontiano kan bruge til hans medarbejdersamtaler. Sara blev på farmen hele dagen, for om formiddagen havde hun fået ”bage-boller”-tjansen. Der blev også lige bagt lidt til vores egen husholdning, så der var lækre burgerboller til aftensmad. Derudover påbegyndte hun arbejdet med at beskære bananpalmerne rundt om farmen. Det gik så godt, at der var ros fra lokalbefolkningen. De kunne simpelthen ikke forstå, at en hvid kunne gøre det, for sådanne planter har vi jo ikke, hvor vi kommer fra.

Så bliver der lavet elefantgræsstiklinger igen igen igen.....

Lørdag lykkes det, at få en afslappende dag rundt om poolen inde på et hotel i Masaka. Forskellen mellem de solbrændte og ikke solbrændte steder blev forsøgt udlignet. Det var super lækkert og der var god betjening J,

Søndag deltog vi i gudstjensten i Kamuzinda og endnu en gang måtte vi op foran og præsentere os. Aftenen brugte vi i selskab med Remember (medarbejder på farmen), der kom på besøg sammen med hans kone.