Uge 16
Mandag startede der en "lærling" på farmen, som har været her den forløbne uge for at lære hvordan vi passer grise. Han kommer fra en farm nord for Kampala, hvor man vil til at holde grise. Han har så været rundt og prøve det meste arbejde på farmen. I dag forlader han os så, og har forhåbentlig lært lidt om svinebrug.

Pontiano (til venstre) sammen med den nu færdige praktikant.
Det har været en travl uge med mange gæster. Der har været to busfulde for at få rundvisning, og en del har været forbi for at købe smågrise.
Tirsdag og onsdag blev bønnerne rengjort. Det er nu et par uger siden de blev sået, og de vælter op af jorden, (lige som ukrudtet)

Bønnemarken ved farmen.
Tirsdag eftermiddag besluttede jeg mig for at tage en cykkeltur op til et nærliggende højdepunkt. Det blev til en længere (og meget hård) cykeltur, da jeg kom til først at køre rundt om bjerget... Men til sidst fik jeg kæmpet mig derop, og kunne nyde udsigten helt ud til Viktoriasøen i horisonten.

Dejlig grøn udsigt. Farmen er den lille hvide prik i cirklen.
Denne uge er også gået med lidt gartnerarbejde. Vi har stukket nogle vin, og plantet en lille vingård. Og så har jeg igen forsøgt mig med at stikke roser, og håber denne gang på et bedre resultat. De to roser jeg har her i haven, gror helt tossset, man skal beskære dem et par meter ned hver tredje måned for at de ikke vælter omkuld.

Roser til venstre og vin til højre, foran alle kaffestiklingerne, i vores kaffe-nursery.

Nyplantet "vingård"
Onsdag var fravænningsdag, og der var denne gang 18 smågrise. Så bliver grisene vejet, og overvåget for at vi kan være i tide med diaré forebyggelse.

John og Isak, hvores to dygtige svinepassere, igang med fravænding.
Torsdag fik vi et nyt læs strå til strøelse som denne gang er TØRT...

Så er høloftet atter fyldt.
Torsdag eftermiddag var jeg til fødselsdag i Masaka, da Joshua inde ved UCC fylde 12.
Fredag tog vi vandpumpen op af brønden, for at montere en flydekontakt til at sikre at den ikke kører tør. Men vi fik det ikke til at fungere og det endte med at jeg tog vandpumpen til Kampala Lørdag for at få det hele tjekket igennem, da det opførte sig yderst mærkeligt. Jeg var så heldig at få selskab af to hollandske volontører fra Kamuzinda, som også skulle til Kampala. Så havde jeg nogen at dele transport omkostningerne med. På værkstedet gennemgik de hele ledningsnettet og byttede om på nogen ledninger og så kørte pumpen igen som normalt. I dag har vi så sat den ned i brønden, men selfølgelig virker flydekontaktet nu ikke som den skal. Så vi kører videre lidt endnu med manuel overvågning. Men jeg fik da en hyggelig weekend ud af det, for jeg mødte et par rare Jyder i Kampala, og så er man jo i godt selskab :)
Søndag eftermiddag var jeg tilbage fra Kampala, lige i tide til at komme afsted med filmfremviseren. Denne søndag var vi atter i Kyamuyimbwa.
Denne uge har fortsat med sol om dagen og regn om natten og dagene har været rigtig hede.
Mvh Martin