Uge 17

Mandag var slagtedag. Kafé frikadelle i Masaka havde bestilt en gris, så vi slagtede mandag, og parterede tirsdag.

I den forbindelse fik vi afprøvet vores nubyggede komfur, som gerne skulle være brændebesparende, den skal dog lige finjusteres.........

Tirsdag eftermiddag kom Karsten fra UCC forbi med et par færringer som gerne ville se farmen. De var på vej ud til en af UCC´s skoler som ligger i en fiskerlandsby helt ude ved Viktoriasøen. Han tilbød mig at køre med derud, så det blev til en hyggelig tur med en dejlig middag, som bestod af telapia, som er en mellemstor fisk fra Viktoriasøen.

Lake Victoria.

Onsdag lavede jeg en midlertidig udvidelse af en fravændingssti. Det er et lille forsøg vi laver for at se om det fungerer inden vi eventuelt murer stien op. Vi har brug for lidt mere plads til at fravende, og eftersom vi nu har lukket "klimastalden" så der er en god varme derinde, har vi planer om at lave et par fravændingsstier mere der. Lige nu har vi færdige slagtesvin til at gå derinde i en stor sti og det er lidt spild af godt klima....

Torsdag blev der solgt endnu en ko, så der nu kun er en malkende ko tilbage, en kvie der er klar til løbning, en kvie kalv og en tyrkalv. Så nu er vi begyndt at lægge planer for den snart tomme kostald...

Pontiano trækker af med en, noget stædig, ko.

En snart tom kostald.

Fredag var statusdag, og dermed blev alle grisene vejet. Endnu engang med et forbedret reultat. Det går stadig fremad, og i den kommende uge kan vi forhåbentlig slagte en ladning til Kampala.

Lørdag blev til afslapning. Jeg fik læst halvdelen af Palle Laurings Danmarkshistorie, som er en af de sidste bøger på dansk her på farmen som jeg ikke har læst.....

Søndag var jeg til kirke i Masaka, og hyggede mig på Café frikadellen resten af dagen med nogle af volontørene fra UCC.

Hygge på Frikadellen.

 Om aftenen var vi atter ude i en landsby med film. Denne gang med en lidt humoristisk kristen film om AIDS, som dog havde et, især for afrikanerne,  alvorligt budkab. Det er en ret sjov oplevelse at vise en film som man ikke selv forstår så meget af (pga. sproget) men som får en hel landsby, af ellers meget alvorlige afrikanere, til at hulke af grin. Så kan man ikke helt selv lade være med at trække på smilebåndet.

I denne uge har det fortsat regnet hver formiddag, og det får ukrudtet til at gro. Så her til morgen fangede jeg lige et billede af Gorehti, som er vores altmulig kvinde, igang med at hakke ukrudt.

Gorehti i bønnemarken.

Mvh Martin