Uge 18

Ugen startede i Entebbe hvor vi søndag aften sendte Jannie og Marianne med flyet til Danmark. Vi havde en overnatning i telt og mandag morgen kørte vi ind til Kampala. Her fik Birgitte tid til dyrke en af hendes ynglings beskæftigelser - at gå lidt på det store marked, hvor det bl.a. lykkedes at finde sandaler til Ella. Vi fik handlet lidt til farmen og omkring middag kørte vi hjemad. Vi havde et stop ved Ækvator, da Ella godt kan blive lidt utålmodig ved flere timers køretur i stræk. Vi var hjemme i Kamuzinda igen sidst på eftermiddagen. På farmen havde de i løbet af dagen sagt velkommen til to nye drenge til huset. Den ene er Faizol, som tog af sted herfra nogle uger inden vi kom tilbage. Han har været i Masaka i mellem tiden, hvilket nok alligevel ikke var helt så meget lykken som han mente. Han var i hvert fald villig til at komme herud igen og få en ny chance. Den anden dreng hedder Jimmy og har ikke været her før. Så nu er de 4 stykker som skal finde ud af det sammen i huset. Spændende. Steven, som har været ansat i huset havde sidste arbejdsdag tirsdag, men hans kone Agnes ville så blive maj måned ud. (Troede vi!)

Tirsdag til fredag var normale arbejdsdage med medarbejder samtaler, regnskab, børnepasning. Birgitte var en tur i Masaka onsdag og vi var sammen en tur af sted fredag, hvor vi udover at handle tog ind for at besøge nogle venner.
Fredag aften havde vi inviteret drengene over til hygge i nogle timer. Vi spiste småkager og lavede puslespil og legede med Lego. Begge dele er helt nyt for dem, og det var meget dejligt at se, så glade de blev når de fangede ideen med fx puslespil og fik lavet et på 9 brikker! Josef var meget med på det og gik i gang med et på 140 brikker, men det må han lave videre på næste gang. Vi har besluttet at vi en gang om ugen vil have dem over til en eller anden aktivitet.

Der bliver lagt puslespil under fuld koncentration.

Lørdag formiddag forløb lidt anderledes end forventet. For midt i vores morgenmad kom Steven og fortalte at han var kommet for at hente Agnes og ville tage hende med til byen. De havde faktisk allerede pakket bilen med alle deres ting, og han ville bare lige fortælle at de kørte nu. Vi gik ud og sagde farvel til Agnes, som heller ikke havde vist noget om det inden han kom. Det hele var noget underligt og en kedelig afslutning på det forløb. Drengene stod også bare og kiggede, og var selvfølgelig også temmelig overraskede. Vi havde en snak med dem om eftermiddagen sammen med Pontiano, farmens driftleder, hvor vi fik snakket om, hvad der nu skal ske. Her i starten skal de bo i huset alene, og skal også selv stå for at få lavet maden. Vi vil kigge derover lidt oftere, og de ved også at de altid er velkomne til at kigge forbi her, hvilket de også gør flere gange dagligt. Nu skal vi så hurtigt som muligt have fundet en afløser til huset.

Søndag havde vi en dejlig afslappet dag. Vi startede i kirke i Masaka og spiste derefter frokost i byen. Herhjemme slappede vi af i haven og sidste på eftermiddagen gik vi en tur. Det blev en noget længere tur en først forventet. Der er mange steder her rundt omkring farmen vi aldrig har været. Der er ikke så mange veje, men en masse små stier. Så vi gik lidt på må og få, og da vi ikke gad at gå samme vej tilbage, måtte vi pænt følge stierne rundt. 2 1/2 time senere var vi hjemme efter en smuk tur i omegnen.

På tur i det grønne....

Farmen set fra turen, det er farmen midt i billedet lidt til venstre.