Uge 18 - 2009
Efter en dejlig afslappende weekend var det blevet hverdag igen! Hele mandagen og også det meste af tirsdagen blev brugt på at lue ukrudt i elefantgræsset ved farmen. Det var dog et større arbejde, da det ikke var blevet gjort på det rigtige tidspunkt! Så det var ikke små ukrudt der blev hakket og hevet op, det var nærmere små buske og træer. Under arbejdet prøvede jeg at forklare det danske begreb: "rettidig omhu", som jeg syntes var meget passende at bruge i denne situation.
Julias igang med at lue!
Efter at have luet ukrudt, blev der sidst på tirsdagen og noget af onsdagen gravet nogle render, som skal være med til at samle regnvandet så det ikke bare skylder ned til naboen. Samtidig ville vi sikre at den gylle som bliver spredt på arealet, ikke bliver skyldet ned i bunden af marken, hvor vores vandboring ligger.
John graver grøfter til opsamling af regnvand
Onsdag og torsdag havde vi "besøg" af yderligere 14 medarbejdere fra det lokale fængsel. De skulle hjælpe med at få vendt jorden og gravet de sidste render på Faustinsland. Vi havde indset at vi ikke selv ville kunne nå det, så det var godt med lidt hjælp.
Fangerne i gang med hakken!
Onsdag aften havde vi som sædvanlig besøg af drengene og det er altså hyggeligt at spille Uno! :)
Torsdag stod den som nogle gange før på cassavaere. Og der blev sat fem mand igang med arbejdet og det skred også hurtigt frem! Over middag hjalp jeg John med at flytte nogle grise rundt og få dem registreret på stitavlerne.
Cassavaer inden de kommer i hakken!
Hakken!
Fredag regnede det store dele af dagen og vi blev derfor nødt til at være indendøre. Nogle gik igang med at rydde op forskellige steder mens andre begyndte at rense soyabønner for sten. Et job som man kun skal lave, hvis man har en god tålmodighed! Så derfor var Jacob ikke lang tid ved bønnerne... :)
Regnvejsarbejde med rensning af soyabønner
I weekenden var vi en tur i Kampala, hvor vi blandt andet skulle have fat i nogle Gorilla permits til når Anne Maries familie kommer herned i juli. Ud over det var vi ude at spise i anledningen af vores bryllupsdag! Vi var på en restaurent hvor de blandt andet reklamrede med at man kunne få krokodillekød. Vi blev dog enige om at en almindelig steak måtte være godt til os! Så det må blive næste gang vi kommer til Kampala at vi smager på dyret!