Uge 19
Denne uge har hovedsagelig været præget af slagteri. Vi fik i sidste weekend en bestilling på 1000kg. kød til Kampala, som blev afhentet torsdag morgen. Derfor havde vi travlt med at få gjort klar således at vi var i stand til at slagte 18 grise på en gang, hvilket er ca. 10 gange så mange som vi er vant til. Der blev bygget på vores store gryde anordning til at skolde grisene i, og et rum blev gjort færdigt til at hænge kadavrene i efter slagtning. Ida og Marlene hjalp til med opsætning af myggenet, så der var fravestrålende myggenet rundt om lagerrummet, for at holde fluerne væk. Der blev lavet kroge og slebet knive osv. Så Onsdag eftermiddag kl fem kom der seks slagtere for at hjælpe, så vi kunne rense fire grise ad gangen. Det var noget af en oplevelse at være med til. Med blod og kogende vand sprøjtende om ørende fægtede mændende løs med pangaer og barberblade, men de var forbavsende hurtige. Og lige ved midnat havde vi 18 rengjorte og delte grise, der blev til lige godt 1000 kg. kød. Torsdag morgen blev de så afhentet i en lille kølebil fra slagteren i Kampala.

Ida sætter myggenet op.
De to første grise bliver hentet, de vejede godt 110 kg.
Der bliver fulgt nysgerrigt med, da den første gris bliver skudt med boldpistolen.
Den døde gris bliver sænket ned i det kogende vand.
Imens mørket falder på, bliver der ihærdigt ar bejdet videre.
Og næste morgen hænger der 36 halve grise.
Som bliver lastet..... og farmen ånder lettet op.
Torsdag gravede vi et par læs møj op fra vores nye mødding. Det er rigtig god gødning og noget som der er efterspørgsel på her i Kamuzinda.

Torsdag og fredag arbejdede jeg videre med udvidelsen i klimastalden, så de sidste fravændingsstier nu også er blevet større. I dag mandag har jeg pudset dem færdige og lavet gulv i de sidste, og de første er blevet åbnet.
Farrestier til venstre og fravænding til højre.
Vores nye elev i den nye sti.
Lørdag fik vi to nye elever på farmen. Det er to der er sendt her af en farmer i Masaka for at lære at passe grise. De skal være her e uge.
Lørdag var vi tre Muzunguer inde ved Carstens pool i Masaka. Det var rigtig herligt vejr og vi nød en dejlig afslappende fridag.
I denne uge er vores ellers forsvundne kat dukket op igen. Den og Jack vores vagthund er begyndt at holde til foran vores dør hver aften fordi der nu er nogen rigtig rare mennesker her der ikke kan lade være at give dem en godbid når de står og ser søde ud...
Vagthunden Jack

Ja- det er jo næsten Dansk landidyl....
-Så skønt der er på Kamuzinda Farm-
Mvh Martin