Uge 24 - 2009

Efter en dejlig weekend kom endnu en dejlig uge. Mandag morgen startede jeg ud med at male i de to værelser som de de nye voluntører skal bo i. Der kommer nye voluntører d. 19. juni, så hvis det skulle gøres inden de kommer, så skulle det til at være! Det viste sig, at det tog noget længere tid end jeg havde regnet med, da væggene er meget grove og svære at male på.

Så kan de nye voluntører bare komme!

Tirsdag stod den for mit vedkommende på maling igen. Efter at have færdiggjort det første værelse, skulle jeg inden jeg kunne starte på det næste have det rengjort. Under rengøringen fandt jeg ud af at vi i dette værelse havde en lille uventet gæst. Efter lang tids jagt fik jeg dog fat i musen og kunne nu fortsætte jagten.

Anne Marie var denne dag hjemme på farmen, da hun havde fri fra CRO pga en offentlig feriedag. Fridagen havde hun tænkt at hun skulle have brugt på at male, men da Ssenfuka var blevet meget syg om natten blev det besluttet at hun skulle tage ham med på sygehuset. Efter nogle  prøver fandt de ud af at han havde malaria. Da han var meget svag fik han drop i fire timer og noget medicin med hjem og så håber vi på at det kan gøre ham rask.

Under rengøringen fandt jeg en ubuden gæst i det en værelse

Onsdag var det så Jimmi´s tur til at komme på sygehuset og få den samme behandling, da han også havde malaria. Igen tog Anne Marie med derind, så hun er nu ved at kende det Ugandiske sundhedssystem eller mangel på samme. Formiddagen brugte jeg på at få det sidste værelse gjort færdig, så nu kan voluntørene bare komme. I løbet af dagen var jeg også oppe og se Remembers ny hus. Det vil sige, at han er ved at bygge det, men han regner med at han ind længe kan flytte ind i det sammen med sin kone.

Remember foran hans fremtidige hjem.

Torsdag gik med forskellige småting, jeg fik skrevet noget til hjemmeside, væltet en lille mur og sidst på dagen begyndte jeg at gøre klar til at vi i næste uge kan begynde at lave smågrisehuler i alle farestierne.

Fredag morgen stod vi tidligere op end normalt. Grunden var at vi nu igen ville forsøge at komme til Rwanda, landet med "thousand hills and millions of smiles", med en bus fra Masaka. Vi havde fået af vide at vi skulle være ved busstoppestedet kl. 8 og så forventede de at bussen kom ved halv ni tiden. Da klokken blev 8.30 dukkede bussen lidt overraskende op og vi var nu klar til at tage afsted. Bussen var næsten fuld da vi kom på og vi fik derfor pladser bagerst i bussen. Det viste sig hurtigt at dem der sad omkring os havde meget nemt ved at blive køresyge. Så da vi kom til Kigali i Rwanda var vi meget glade for at slippe ud af bussen ;). Da vi kom frem var det næsten aften og vi fandt derfor hurtigt et hotel og noget at spise og derefter var det go'nat.

En af flere massegrave der var på infocenteret

Lørdag morgen fandt vi en café og fik os noget morgenmad og da Rwanda er en gammel belgisk kollini bestod det selvfølgelig bla. af crossainter og flutes. Efter det tog vi hver(i Rwanda er det kun tilladt at køre en på hver og både driver og passager skal have hjelm på) en bodaboda til Rwanda Memorial Centre, som er et mindesmærke/ infocenter om folkedrabene i 1994. Her blev op til en million mennesker dræbt. Det var en kamp mellem to folkeslag, hutuerne og tutsierne. Det er en skræmmende historie, som I kan læse mere om på bl.a. denne hjemmeside: www.berlingske.dk/article/20040406/verden/104060390/

Det var en meget stor oplevelse at besøge dette sted, men samtidig var det også meget skræmmende informationer man fik her. Hele Rwandas historie blev bramfrit fortalt, der var en afdeling med kranier og knogler og nogle af ofrenes tøj og afslutningsvis var der billeder af nogle børn, som var blevet dræbt under folkedrabet. Under billederne stod der nogle få oplysninger om barnet, deres yndlingsmad, bedste ven, alder og slutteligt hvordan de var blevet dræbt. Samtidig med at vi gik rundt på stedet hørte vi mange rwandanere bryde grædende sammen og blev også selv meget rørt over oplevelsen. Utroligt at det har fundet sted for kun 15 år siden og at noget lignende nu foregår i Darfur......

Resten af dagen gik med at se noget af Kigali bl.a. var vi forbi hotellet "Milles Coline" som er kendt fra filmen Hotel Rwanda. Kigali er en fantastisk flot by, som ligger utrolig smukt og vi blev meget overrasket over hvor langt landet er kommet siden 1994.

Udsigt over Kigali

Søndag morgen, meget tidligt, stod vi op for igen at tagen busturen tilbage til Uganda. Denne gang havde vi dog bestilt billetter i en noget finere bus, hvor vi var sikre på at komme til at sidde godt. Det var en super oplevelse at køre med dem. Det startede med at da vi kom ned til busstationen, så var der morgenmad til alle passagere. Derefter steg vi i bussen, som var noget af det bedste jeg har kørt med nogensinde og 7 timer senere var vi i Masaka igen og det havde taget 3 timer mindre at køre hjem end derned. Med i baggagen hjem havde vi ud over en super god oplevelse og også et nyt visum, så vi nu kan blive i Uganda indtil vi skal hjem i slutningen af Juli.

Så er der pause på turen hjem fra Rwanda!