Uge 31

Mandag morgen vågnede op i teltet på Backpackers i Entebbe. Vi pakkede rimelig hurtigt sammen, og kørte ind til Kampala for at spise morgenmad. Vi brugte et par timer i hovedstaden inden vi kørte hjem til farmen. Her brugte vi resten af dagen på at få lidt styr på alle de ting der er efterladt fra teamet. De havde jo en dejlig masse bagage med herned, og bl.a. en masse ting til at give ud. Det lykkedes dem ikke at få bund i det hele, så vi vil prøve at fortsætte arbejdet. Også her skal der lyde en stor tak til alle hjemme i Danmark, der har været med til at give. Et nyt sæt tøj eller en pose lego, er noget der bringer stor glæde hernede.
Manja brugte eftermiddagen på at få gjort plads til sig selv på gæsteværelset, hvor hun skal bo de næste 3 uger.

Tirsdag gik det mere normale arbejde igang igen. Birgitte fik lavet dagbog, Manja gik i gang med at forberede et orienteringsløb for drengene og Dan fik arbejdet på vores brønd. Nu er den færdiggravet og brøndringene er kommet ned, men så har vi haft en del problemer med pumpe og strøm. Vi er ved at være helt vant til at det er fifty/fifty om der kommer vand ud af hanen når man tænder for den. Jeg håber I derhjemme ind i mellem tænker over, hvor priviligeret det er at altid have vand i hanen :-) Det er ihvertfald noget vi lærer hernede. Og så igen,  i forhold til vores naboer er vi jo meget priviligerede, ved dog nogle gange at have en vandhane der virker, og ikke hver dag at skulle hente vand i store 20 liters dunke 500 el. 1000 m. væk.
Børn i alle aldre henter vand.

Onsdag og torsdag brugte vi en del tid på drengene. Der har været lidt problemer med tyveri af penge og onsdag eftermiddag var der et langt kabel, der var forsvundet fra farmen. Specielt Dan har derfor brugt meget tid på at snakke med dem en og en. De har meget svært ved at sige sandheden, men vi er nødt til at de gør det, hvis vi skal kunne arbejde med dem. Det er helt menneskeligt at fejle og træde ved siden af, men det er stadig ikke okay at stjæle og lyve. Kommer man så alligevel til at gøre det, er det nødvendigt, at man kan indrømme og sige undskyld bagefter. Efter en masse snak, har vi besluttet at sige farvel til 2 af drengene. Det er ikke særlig sjovt, men alligevel føler vi, at det er det rigtige at gøre, hvis de overhovedet skal lære noget af deres fejltagelser. Vi siger derfor farvel til dem og sender dem væk herfra, og samtidig får de at vide, at de er velkomne til at komme tilbage, hvis de vil prøve at arbejde med deres opførsel.
Dan og Ella spiller fodbold med drengene

Manja har brugt noget tid på at lave numre til alle grisestierne og har fået god hjælp af Julius, som bor på et af børnehjemmene nabo til os.

Der sættes numre op ved grisene...

Fredag formiddag slagtede vi og kørte bagefter til Masaka, hvor Manja blev sluppet af i The Meat Shop, hvor hun hjalp den nye ejer af butikken Marion med at gøre rent og få varerne stillet ordentligt op på hylderne. Dan og jeg fik en kop kaffe med Ruth og Carsten og fik handlet ind til farmen.

Lørdag morgen tog Dan ind til byen igen. Bilen skulle til mekaniker hele dagen, så han var inde for at aflevere den og tog offentlig transport hjem. Det tog sin tid at komme hjem, da taxaen han kørte med kørte rundt en hel time inde i byen for at blive fyldt nok op til at køre! Han havde en ny vandpumpe med hjem, og brugte eftermiddagen på at få den til at virke. Derefter var det ind i byen igen og hente bilen. Manja agerede tømrer og fik lavet et slå-ud-skilt til at stille op på fortovet ved The Meat Shop.

Søndag var vi til Elias´s 5 års fødselsdag inde i Masaka. Her nød vi pandekager og kagemand, spillede fodbold og så skuespil med Karius og Baktus.