Uge 33
Der er gang i den på farmen! Birgitte er kommet på besøg for at kigge lidt på driften af shoppen og der bliver malet sokkel og kalket gavl. Det er i høj grad Stine og Preben der skal have credit for det beskidte arbejde. De satser liv og lemmer. Her er Preben nærmest marineret i tyk oliebaseret sokkelmaling.
Og her er Stine på vej mod gavlens top for at kalke de sidste kvadratmeter. Så har hele hovedbygningen fået kalk.
Fredag var sidste dag i "term"en på Prebens skole så en god del af ungerne
kom forbi for at se farmen. Selvom grundig planlægning gik forud for dagen,
lykkedes det alligevel tidsplanen at gå fuldstændig i kludder... til ingens
overraskelse.Og det var naturligvis en fin dag alligevel. Her står eleverne på
ladet af deres transport og råber "Bye Muzungu", inden de kører hjem til
landsbyen.
Lørdag tog vi en tur til Lake Victoria. Vi skulle besøge John som bor derude, når han ikke er i skole på Molly and Pauls, som ligger her i Kamuzinda. Her er vi hos hans familie i deres hjem.
Hans mor (i midten) var virkelig glad og taknemmelig for at se sin søn og få gæster. Her ser hun dog en smule betuttet ud.
Senere var vi ved søen. Det var desværre overskyet. Det minder meget om østkysten i DK. Søen er jo som bekendt ganske gross og man kan ikke se den anden bred.
Bagefter fik vi fisk frisk fanget fra søen, i en lokal restaurent. Fisken er en Talapia. Den kan vi også købe i vores egen resturent Hallelujah på farmen... og endda til en trediedel af prisen... Men vi er jo turister... Og det var en meget hyggelig stund.
Søndag var vi, efter kirke, på udflugt med Julias, en lokal knægt som arbejder på farmen. Det er nok ikke første gang han er nævnt på denne hjemmeside. Han er fantastisk flink, taknemmelig, arbejdsom, præcis og målrettet. Han tog os med til en skov og viste os nogle aber som bor der. Det var en stor oplevelse.

I det hele taget er der et meget aktivt dyreliv her i området. Her til morgen
var jeg med ovennævnte Julias' lillebror, Mike på udkig efter nationalfuglen,
den kronede grå trane eller "Crested Crane" i folkemunde. Her er et
still-billede fra en film jeg optog af den.