Uge 43 - 2008
Ugen startede med en dag i Masaka, hvor jeg sammen med Pontiano fik ordnet nogle ting i banken samt handlet lidt ind og hentet de nye kyllinger. Vi har nu fået fikset vores biogasvarmere, så de er kommet i brug i kyllingerummet; dog supplerer vi fortsat med kul.
Biogasvarmeren hos de nye kyllinger
De øvrige dage er gået med forskellige ting. Jeg er blandt andet kommet i gang med at male et skilt, som skal hænge i Bukunda; med påskriften "Pigs for sale". Løb dog tør for maling, så projektet er pt. på standby i min stue...
Det halvfærdige skilt
Onsdag skete det så; Kamuzinda Farm var i avisen! ;o) For nogle uger siden var der en journalist herude og lave et interview med Pontiano, og han lovede at der snart ville komme en artikel -sandelig ikke om der kun gik omkring 14 dage! Han vil de kommende uger bringe flere artikler, så det er jo rart at få vores navn spredt. Effekten var i hvert fald til at mærke; samme aften kom der en fyr forbi, som havde læst om os, og han var meget begejstret. I shoppen har vi vores lille bibliotek, og her sad han i flere timer og læste og læste! -han ville gerne køb en af bøgerne, men de er jo altså kun til låns; så jeg endte med at kopiere en hel bog til ham!
Link til artiklen: http://www.monitor.co.ug/artman/publish/features/Quick_returns_from_pig-rearing_73482.shtml
Vi har fået luget og hakket en del denne uge, og så var det endnu engang tid til tatovering af smågrisene.
John og Peter er igang med at tatovere
I næste uge skal vi dele et okse-sæt ud, så i denne uge havde vi besøg af et canadisk par, som er voluntører i den landsby, som skal modtage okserne. De fik en rundvisning her på farmen, og vi fik en god snak.
Ellers har jeg brugt en del tid sammen med Pontiano og John, med snak om fremtiden og om hvad det er der skal til for, at vi kan blive bedre til at udnytte vores ressourcer.
Fredag var alle så inviteret til Teziras introduction, som er den ceremoni der går forud fra brylluppet. Her præsenteres brud og brudgom for hinandens familie og venner. Vi var 4 fra farmen der tog afsted, og det var en lang, men utrolig underholdende, oplevelse! Det hele er et stort drama, med en masse sjove traditioner.
Tezira og hendes mor
Jeg fik noget af det oversat, men meget af tiden var det faktisk ikke nødvendigt, fordi det er så "overspillet". Som ene hvide fik jeg en del opmærksomhed; nogle gange kunne det være rart bare at gå i et med mængden! -men man vænner sig jo til det... ;o) Det er sjovt at komme tættere på kulturen, og få et bedre indblik i traditionerne her.
Lørdag brugte jeg det meste af dagen hos Maama Hanna, som bor lige ved siden af. Hendes er engelsk er meget begrænset, så vi klarer os med fagter og lyde. Hendes ældste datter var hjemme, og hendes engelsk er ret godt, så hun hjalp os engang imellem ;o)
Maama Hanna (på gulvet) med familie
Ellers gik dagen med at hjælpe lidt på farmen, og så lige bage en eftermiddagskage til de hårdtarbejdende... ;o)
Søndag startede vi med at slagte en gris og så fik jeg besøg af Juliet, en pige jeg kender fra Masaka. Vi søndagshyggede med god mad, gåtur og snak. Jennie kom også lige forbi til frokost.
Juliet bryder hovedet!