Uge 4
Nu er regntiden for alvor ved at være forbi, og det kan mærkes. Det føles som om temperaturen stiger for hver dag der går, og det samme om natten. Det kan også ses på de flokke af agresive myrer der kommer vandrende. I sidste uge havde de nær taget livet af vores kanin (som nu har det helt fint på loftet af laden), og i denne uge har de været tæt på at invadere huset, og laden. Det er lidt ubehageligt at opdage kl 10 om aftenen at der er myrer hele vejen rundt om huset, og at de er på vej ind gennem vinduer og døre. Men heldigvis kan gift og aske få dem til at skifte retning...
Tirsdag kørte Thomas og hans mor til Kampala for at shoppe lidt på markedet, og Onsdag aften fløj Britta hjem til Danmark. Det har været rigtigt dejligt at have hende her. Det har budt på mange hyggelige stunder og gode smagsoplevelser.
Tirsdag snedkererede jeg nye fodertrug til fravendingsgrise. Jacob som var her i fåråret 2009 har lavet en rigtig god model som jeg bare har kopieret og lavet lidt større så der er plads til flere grise. Onsdag blev der så fravendt 24 smågrise, som vi nu igen prøver at fodre restrktivt for at undgå diarré. Torsdag blev der holdt månedlig status, og i den forbindelse vejede vi alle grisene under 30 kg. De grise der blev fravendt i starten af Januar (se uge 1) har haft en daglig tilvækst på 125 g. Den restrektive fodring var delvist mislykket, så vi håber på bedre resultater denne gang.

De nyfravendede smågrise.
Der er også blevet støbt gulv i de sidste to af de "moderniserede" farrestier.

Færdiggjort farresti.
Og Thomas har bygget to sygestier på det plads der er blevet mellem farrestierne og "klimastierne". Lige nu går alle de syge grise i den samme sti, store og små sammen. I fremtiden skal det nu være muligt at dele dem lidt mere op. Der skulle gerne være en shance for at de kommer sig hurtigere når de ikke hele tiden bliver blandet med nye grise.

Nye sygestier.
Lørdag formiddag kom dyrlægen for at inseminere en kvie. Det blev gjort med nedfrosset sæd fra Holland.
Om eftermiddagen var jeg sammen med Birgitte og Dan, på besøge hos Pastor Fred. Vi tog et kig på legepladsen, som blev bygget af AA-teamet i 2008 (se uge 29- 2008). Legepladsen er ikke blevet vedligeholdt serlig godt, og det er lidt skuffende. Så vi fik en snak med Pastor Fred om det og må så se om det hjælper.
Lørdag aften drog Birgitte og Dan, lidt uventet, til deres familie i Masaka. Det efterlod os med et kilo koteletter som skulle spises. Så vi inviterede Peter på besøg og fik da også gjort kål på både kød, spaghetti og grønsager som Thomas kokkererede. Peter har fået ny mobiltlf og skulle lige have et par sange fra Thomas tlf. Der blev også kigget lidt i Famillie Journalen som Birgitte har haft med, og snakket om Thomas Eje.

Søndag blev der spist pandekager og havregrød, drukket kaffe og snakket om grisefodring.
Jeg var et smut nede ved drengehuset lige før det blev mørkt, og det var næsten som en rigtig dejlig sommeraften i Danmark. Himlen var stadig rød og luften varm, men kl. var kun halv otte..... Det er nu dejligt med varme aftener i Januar...
Mvh Thomas og Martin