Uge 52
I denne uge fortsatte arbejdet med farestierne. Der er blevet pudset vægge og gulv, og lavet låger. Tirsdag og onsdag gik for Thomas i stalden med at bygge, mens jeg har brugt en del tid foran computeren, med at skrive mail, og læse på en masse ting om farmen og om hvordan tingene hænger sammen her. Thomas har haft god hjælp med byggeriet fra arbejdere på farmen, de er vældig intresserede i byggeriet og hjælper til når de har tid. Stierne er nu næsten færdige og klar til næste farring, som er i dag.

Thomas lægger sidste hånd på murene



sprække under lågen til gylleudløb
De nye stier er større, og der er lavet mere fald på gulvet så soens efterladenskaber bedre kan rende ud og så det er nemmere at skrabe stien ren. Det skal gerne resultere i bedre hygiejne for smågrisene, og at grisene kan gå i den samme sti et par uger efter fravending. Vi håber derved at kunne formindske diare og stress ved smågrisene, så de får en bedre start efter fravending.
D. 24 dec. besluttede vi at køre til Kampala. Hernede fejrer de jul d. 25. og d. 24 er en normal dag, bortset fra at det er den dag man slagter kvæg, og derfor bliver der solgt oksekød på alle gadehjørner. Vi drog til Kampala for at se et jule/gospel show i Watoto church. På vej derind mødte vi to danskere på Backpackers, som skulle fejre jul på en restaurent nede i byen. Så efter en fantastisk julekoncert, slog vi os sammen med dem, og fik et godt måltid mad, med tilhørende live jazz musik.
D. 26 var Thomas i gang med stierne igen da de jo skal gøres færdige til farring i dag. Jeg brugte dagen på at reparere loftet i et par værelser her i huset. Der er blevet nogle grimme huller i loftet, efter indbrudet i Okt.(se uge 44) Og det er nok en af grundende til at der af og til dukker en rotte op steder hvor der ikke skal være rotter. Så jeg måtte op på loftet med en pandelampe og smide noget beton ned oppefra, og mangler så nu at pudse loftet nedefra. Vi får besøg af Thomas´ mor først i Januar, og Dan og Birgitte kommer her også i Januar så vi er jo nødt til at have nogle værelser der ser ordentlige ud :)

primitiv støbeforskalling
Thomas knoklede med stierne hele dagen sammen med Washwa og Mukassa, og Peter kom forbi og lavede posho og jordnødesovs til middag, som vi delte i kaffehytten.

Washwa hjælper med maden, som bliver lavet over biogasblusset (i baggrunden)

Jeg fik også tid til at forsøge mig med "jule"småkager i køkkenet.
I går søndag var vi til julefrokkost inde ved UCC i Masaka. Det var rigtig lækkert med rugbrød, kippers, frikadeller og rødkål, og hvad de nu ellers havde været i stand til at opstøve af dansk jule mad.
Så nu er julen vel overstået og hverdagen går sin vante gang igen.
Hilsen
Thomas og Martin