Uge 8 - 2009

Så er endnu en uge på Kamuzinda Farm til ende.

Mandag formiddag gik med at fylde de sidste små poser med jord som så blev linet op i det nye kaffevæksthus. Det blev til ca. 2.964 poser i alt. Om eftermiddagen slagtede vi høns, da der var en bestilling på 30 stk. til dagen efter. Hønsene har den rette størrelse nu, hvorfor det er godt at komme af med dem, så der kan blive plads til nogle nye. Foderkridt er ret dyrt hernede, så derfor havde en af medarbejderne været nede i et hjørne af farmen og grave ca. 400 kg kridtsten op, dem fik vi sigtet og fyldt i sække, så der er kridt til det næste lange stykke tid.

Tirsdag skulle der blandes svinefoder, det består af kasawa rødder som vi med håndkraft og en panga hakkede i småstykker og derefter blandede med kyllingelort og salt. Blandingen puttede vi i lufttætte tønder, hvor foderet skal stå i to uger, før det er klar til brug. Eftermiddagen gik med at skifte spalter i fire grisestier. Dette viste sig at være meget tiltrængt, da Jacob knækkede en spalte i en af stierne og måtte en tur i gyllekanalen. Men bare rolig, efter et par dage lugtede han ganske godt igen.

Der males nye skilte til farmen

Sara gik i gang med det helt store skilteprojekt. Der skal laves et nyt skilt til internet cafe’en, to Kamuzinda farm skilte og et skilt, som viser, at der bliver opdrættet grise på farmen. Så der er nok at gå igang med imellem alle de andre projekter.

Onsdag skulle der parteres gris, hvilket Sara og 3 af medarbejderne brugte formiddagen på. Jacob og Simon gav sig i kast med murefaget da der skullle laves mur til 2 nye siloer til opbevaring af svinefoder. Arbejdet blev lidt mere ”spændende” af at der løb rotter rundt omkring i rummet, hvis vi forstyrrede dem for meget.

Så slagtes der svin

Torsdag var Anne Marie tilbage på farmen efter tre dages praktik i Masaka. Hun fik til opgave at skrive et nyhedsbrev til farmens medlemmer. Derudover skulle hun også lave en ansøgning om at blive en fremavlsfarm, som vil betyde at farmen kan få nogle flere penge i støtte fra regeringen. Sara var i grisestalden for at øremærke de sidst ankomne. Derefter blev hun udlært i bananpalmebeskærring, hvilket er en uundværelig ting her på egnen.

Så køres der gylle med det helt store grej! Nedfælderen er manden i den grønne t-shirt.

Om eftermiddagen havde vi gang i det helt store gylleudbringnings udstyr. Vi satte en 1 kubikmeter tank op på ladet af Johns bil og fyldte den med gylle. Dagen forinden var der blevet sået sojabønder, som vi så skulle nedfælde gylle til. Vi gav også gylle til de omkringstående bananpalmer, så nu kan vi bare gå og glæde os til, at der kommer dejlige store bananer.

Gylletrækkeren!

Torsdag aften kom Jimmi og Gotfrey, de to drenge som bor på farmen, på besøg. Det blev til en god snak om fodbold, blandet med en masse jokes og latter. Bagefter kom Pontiano på besøg og vi fik en lille snak om, hvad den kommende uge skulle byde på.

Fredag skulle der igen parteres gris, det var både Sara og Anne Marie med til. De var så flinke at fiske mørbradene fra til os. Jacob og Simon hjalp med at dræne et nyt stykke land, som skal tilplantes med elefantgræs. Det var temmelig hårdt for sådanne to hvide mennesker, så der blev svedt godt over hakkerne. Drænrenderne var en meter brede og ca. ¾ meter dybe, så der blev flyttet en del jord.

I fuld gang med dræningen!

Om eftermiddagen var det Anne Marie der stod for gyllespredningen, mens Sara lavede skilte. Jacob og Simon sprøjtede ukrudt omkring bananpalmerne.

Fredag aften var der fodboldkamp på den lokale græsmark, okserne var trukket til siden og de største klatter fjernet. Det var Kamuzinda by mod den lokale skole, kampen endte 4-4. Det var hyggeligt at komme ud og møde de lokale.

Man må sige at arbejdsugen har budt på mange forskellige projekter, så weekenden var tiltrængt. Anne Marie og Jacob måtte dog udsætte weekenden en dag, da koen Daizy skulle slagtes og parteres om lørdagen. Dette tog fra kl. 08.00 – 18.30 derefter fik de sig også en velfortjent mørbrad på grillen.

Sara og Simon tog en weekendtur til Mbarara som ligger 135 km øst for Masaka. Det er den by som præsidenten kommer fra. Det er en hyggelig by med mange små gyder og som alle andre steder i uganda mennesker overalt.

Søndag fandt Jacob og Anne Marie spisestedet Frikadellen inde i Masaka. Det var efter sigende en bragende succes, som i et land fyldt med Matoke, pocho og beans fortjener ganske mange kokkehuer J

Indflytterfest ved en medarbejder!