16

Uge 9 - 2009

Mandag drog Anne Marie atter mod Masaka og i denne uge var hun der mandag, tirsdag og torsdag, hvilket hun skal være fremover.

Her på gården startede Jacob og Simon med at dræne i dalen og tage stubbe op. Sara fortsatte sidste uges arbejde med skiltene og bagte banankage til medarbejderne. Om eftermiddagen skrev Simon og Sara dagbog, mens Jacob lavede en ekstra dør til kyllingehuset. 

Tirsdag blev der støbt nyt slidelag i nogle grisestier og siderne blev tætnet, så grisene ikke får træk. Alt dette skulle gerne være med til at styre grisenes gødeadfærd. Og igen lavede Sara skilte.

 

Jimmi, der øver sig i at blande kort, eller måske forsøger at putte dem. :)

Om aftenen havde vi vores første ”officielle” besøg fra Jimmi og Semfka, de to drenge fra drengehuset. De kom til lækkert ristaffel som Sara havde tilberedt og var noget generte i starten. Men det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi spillede en masse Uno, hørte drengene synge og tromme og grinede en helt masse. Helt sikkert noget vi vil gentage! Har allerede en aftale til næste tirsdag.

Onsdag fortsatte Sara det store arbejde med at male skiltene. Simon og Jacob gik i dalen for at fortsætte med at klargøre jorden dernede. Det er hårdt for dem at bruge slasheren(et langt stykke tveægget jern som er bøjet i enden  og hvæsset. Den bruges som en golfkølle og her slår man bogstavlig talt græsset af.) De mener at de må blive rigtig gode til at arbejde fysisk hårdt i den danske sommer, når de nu skal hjem og arbejde som landmænd bagefter. Så ingen sure miner, men derimod nogle solskoldede arme og ben og rigtig sultne maver! J Anne Marie choppede en hel masse cassavaer sammen med drengene og om eftermiddagen gik hun igang med næste måneds Nyhedsbrev, da vi nu vil prøve at være lidt på forkant med dem. Om eftermiddagen var der bestyrelsesmøde i te hytten og vi var lige nede og hilse på. Igen blev vi budt rigtig hjertelig velkommen her på farmen.

 

"Stille, Geniet tænker...."

 

Aftenens gæst var Pontiano, som kom til en kop kaffe og en snak om den næste uges projekter og m.m. Vi har aftalt med ham at have et ugentligt ”møde”, for det er ikke meget vi taler sammen i hverdagen, da Pontiano er en yderst travl mand. Så det her tror vi kommer til at fungere rigtig godt.

Torsdag startede dagen med endnu lidt elefantgræs plantning. Derudover blev den nye sprøjte gjort helt færdig og er nu bare klar til at blive lejet ud til de lokale farmere. Og ja, Sara malede så skilte igen. Det er en lang proces, da skiltene skal se godt ud og tiltrække vores kunder. Og det er helt fra bunden, hvor hun selv saver brædderne til og endda udvikler særligt fine skriveredskaber – elefantgræs som fyldepen. Om aftenen slappede vi af til lidt film på computeren.

Fredag var den helt store statusdag! Der skulle tælles op i shoppen og på hele farmen. Vi lagde alle fire hårdt ud fra morgenen af og det gik forbavsende hurtigt. Ca. til middag var alt talt op, og så var vores job færdigt i shoppen, mens sekretærene lavede papirarbejdet færdigt. Nu er shoppen også fint fejet og varerne står flot på hylderne. Rigtig dejligt at få det gjort. Udover det er vi blevet færdige med at plante elefantgræs i marken bag grisestaldene og kan allerede se de første af dem vi plantede skyde med flot grønne skud. Det er super interessant at følge med i planternes proces, da det er så meget anderledes end det vi planter i Danmark og så går det en hel del hurtigere.

 

Her er Sylvia igang  med den store optælling af shoppens baglokale.

 

Om aftenen grillede vi igen lækre grisemørbrader og nød at være til i den behagelige og noget køligere aftentemperatur efter en hård arbejdsuge. Aftenen blev afsluttet med et spil settlers...

Lørdag blev der sovet længe og så tog vi ellers alle fire med badetøjet i tasken ind til Masaka. Inde på et af de store hoteller lejede vi en dags swimmingpool. Pigerne fik udlignet deres solbrændte steder på kroppen en anelse, mens især Jacob søgte i skyggen. Det var nu ret lækkert, men totalt muzungu-agtigt.........????!!!!! Hmm, troede vi! For da vi kom derind var poolen lukket pga. at et bryllup skulle afholdes omkring den senere på dagen. Så badningen er udsat! Derimod fik vi handlet en del ind og spiste mad i byen inden vi tog hjem igen og senere på aftenen slappede vi af til en god film på computeren.

 

Præsten foran sin kirke

 

Søndag var vi så til det teater som vi skulle have været for to uger siden. Og det blev en rigtig god dag, trods lidt forudgående skepsis og en noget forsinket afgang. Vi havde lånt Johns pickup fra gården og det var rigtig fint selv at kunne køre, især med Jacob som chauffør, der kun en gang glemte at de hernede kører i venstre side. Men ingen ulykker! På ladet havde vi Sara og Simon og så to hollandske piger som arbejder på en skole lidt herfra, samt John Bosco, som havde arrangeret det hele. Vi ankom til en lille lerklinet kirke i landsbyen Malembo helt ude ved Victoria søen, hvor vi blev modtaget med stor ståhej, fordi vi var de første hvide i den kirke. Teaterstykket var en del af gudstjenesten og det var nogle meget engagerede skuespillere, der viste os, hvad der kan ske, hvis man har en alkoholiseret far i familien. Rigtig fint. Bagefter var der fisk, porsho og ris i en af skuespillernes hus og derefter gik vi til den kæmpemæssige sø og fik en flot sejltur derude. Virkelig en dejlig dag, hvor vi har mødt mange interessante mennesker.

 

Udsigt fra båden på Lake Victoria


Tilbage til oversigten
Kalender

Læs Dagbog

Uge 22-2010
Uge 21-2010
Uge 20-2010
Uge 19-2010
Uge 18-2010
Uge 17-2010
Uge 16-2010
Uge 15-2010
Uge 14-2010
Uge 13-2010
Uge 12-2010
Uge 11-2010
Uge 10-2010
Uge 9-2010
Uge 8-2010
Uge 7-2010
Uge 6-2010
Uge 5-2010
Uge 4-2010
Uge 3-2010
Uge 2-2010
Uge 1-2010
Uge 53-2009
Uge 52-2009
Uge 51-2009
Uge 50-2009
Uge 48-2009
Uge 47-2009
Uge 46-2009
Uge 45-2009
Uge 44-2009
Uge 43-2009
Uge 42-2009
Uge 41-2009
Uge 40-2009
Uge 39-2009
Uge 38-2009
Uge 37-2009
Uge 36-2009
Uge 35-2009
Uge 34-2009
Uge 33-2009
Uge 32-2009
Uge 31-2009
Uge 30-2009
Uge 29-2009
Uge 28-2009
Uge 27-2009
Uge 26-2009
Uge 25-2009
Uge 24-2009
Uge 23-2009
Uge 22-2009
Uge 21-2009
Uge 20-2009
Uge 19-2009
Uge 18-2009
Uge 17-2009
Uge 15-2009
Uge 14-2009
Uge 13-2009
Uge 12-2009
Uge 11-2009
Uge 10-2009
Uge 9-2009
Uge 8-2009
Uge 7-2009
Uge 48-2008
Uge 47-2008
Uge 46-2008
Uge 45-2008
Uge 44-2008
Uge 43-2008
Uge 42-2008
Uge 41-2008
Uge 40-2008
Uge 39-2008
Uge 38-2008
Uge 37-2008
Uge 36-2008
Uge 35-2008
Uge 34-2008
Uge 33-2008
Uge 32-2008
Uge 31-2008
Uge 30-2008
Uge 29-2008
Uge 28-2008
Uge 27-2008
Uge 26-2008
Uge 25-2008
Uge 24-2008
Uge 23-2008
Uge 22-2008
Uge 21-2008
Uge 20-2008
Uge 19-2008
Uge 18-2008
Uge 17-2008
Uge 16-2008
2008
Uge 45-2007
Uge 44-2007
Uge 43-2007
Uge 42-2007
Uge 41-2007
Uge 40-2007
Uge 39-2007
Uge 38-2007
Uge 37-2007
Uge 36-2007
Uge 35-2007
Uge 34-2007
Uge 33-2007
Uge 32-2007
Uge 31-2007
Uge 30-2007
Uge 29-2007
Uge 28-2007
Uge 27-2007
Uge 26-2007
Uge 25-2007
Uge 24-2007
Uge 23-2007
Uge 22-2007
Uge 21-2007
Uge 20-2007
Uge 19-2007
Uge 18-2007
Uge 17-2007
Uge 16-2007
Uge 15-2007
Uge 36
Uge 35
Uge 34
Uge 33
Uge 32
Uge 31
Uge 30
Uge 29
Uge 28
Uge 27
Uge 26
Uge 25
Uge 24
Uge 23
Uge 22
Uge 21
Uge 20
Uge 19
Uge 18
Uge 17
Uge 16
Uge 15
Uge 14
Uge 13
Uge 12
Uge 11
Uge 10
Uge 09
Uge 08
Uge 07
Uge 06
Uge 05-2006
Uge 49-2005
Uge 48
Uge 47
Uge 46
Uge 45
Uge 44
Uge 43
Uge 42
Uge 41
Uge 40
Uge 38
Uge 36-2005




Kamuzinda Farm © 2006 • dan@ugandafarm.dk • P.O. Box 677, Masaka, UGANDA • Telefon 0025648131415